Myten om multitasking: hvorfor hjernen skifter mellem opgaver, og hvordan du skifter mindre
I psykologien er multitasking at prøve at lave to eller flere opgaver på samme tid, f.eks. at skrive en mail under et møde. Ved krævende opgaver behandler hjernen dog ikke reelt begge opgaver samtidig: Den skifter hurtigt mellem dem, og hvert skift koster lidt tid og præcision. (I datalogien betyder multitasking noget andet, nemlig flere apps, der kører samtidig, og det handler denne side ikke om.) Herunder: hvad studierne fandt, hvor de populære tal »40 %« og »23 minutter« kommer fra, hvad opmærksomhedsrest er, og seks måder at skifte opgave sjældnere på.
- Multitasking med krævende opgaver er i praksis, at opmærksomheden hurtigt skifter fra den ene til den anden.
- I eksperimenterne af Rubinstein, Meyer og Evans (2001) kostede hvert skift mellem opgaver tid, og omkostningen voksede med, hvor komplicerede opgavens regler var.
- Sophie Leroy (2009) beskrev »opmærksomhedsrest«: Når du forlader en opgave uafsluttet, bliver en del af opmærksomheden hængende i den, og præstationen i den næste opgave falder.
- Påstanden om, at multitasking koster »op til 40 % af den produktive tid«, er et skøn, som APA tilskriver psykologen David Meyer, ikke resultatet af en konkret måling.
- De »23 minutter« er den gennemsnitlige tid, det tog deltagerne i Gloria Marks feltstudie at vende tilbage til en afbrudt opgave (med omkring to andre ting ind imellem), ikke den tid, det kræver at fokusere igen.
Multitasking i psykologien og i datalogien
Ordet multitasking kommer fra computerverdenen. En computer eller en mobil »multitasker«, når flere programmer kører, og styresystemet fordeler processortiden mellem dem så hurtigt, at det ser ud til at ske samtidig. Hvis du leder efter, hvordan du lægger to apps ved siden af hinanden på en tablet, så tjek hjælpen til din enhed: Denne artikel handler om mennesker.
I psykologien er multitasking at prøve at være opmærksom på to eller flere opgaver på samme tid: tale i telefon, mens du skriver, lytte til en forelæsning, mens du svarer på beskeder, køre bil, mens du indstiller GPS'en. Interessant nok opfører hjernen sig ved opgaver, der kræver opmærksomhed, lidt som en gammel computer: Den arbejder ikke parallelt, den skifter. Bare ikke lige så hurtigt, og ikke gratis.
Hvad der sker i hjernen, når du skifter opgave
Joshua Rubinstein, David Meyer og Jeffrey Evans (2001) lavede fire eksperimenter, hvor deltagerne gentog den samme opgave eller skiftede mellem to (sortere figurer efter forskellige regler, løse forskellige typer regnestykker). At skifte kostede tid. Tabet var større, når reglerne var mere komplicerede, og mindre, når deltagerne fik et tydeligt signal om, hvilken opgave der kom bagefter. Forfatterne forklarer det i to trin: Først skal hjernen skifte mål (»nu laver jeg B«) og derefter indlæse reglerne for den nye opgave.
Stephen Monsell (2003) tilføjede i en oversigt over forskningen i opgaveskift en vigtig pointe: Selv når deltagerne har tid til at forberede sig på et skift, er en del af omkostningen der stadig; det kaldes restomkostningen ved skiftet. Forberedelse hjælper, men den visker den ikke ud.
I laboratoriet koster et skift brøkdele af et sekund. Men i det virkelige liv skifter du ikke mellem to enkle regler, men mellem et halvskrevet oplæg, en chat og et regneark, og ikke én gang, men snesevis af gange i timen.
Prøv selv på to minutter
Find papir og et stopur. Skriv først bogstaverne A til T og under dem tallene 1 til 20, og tag tid. Skriv derefter det samme, men skift: A1, B2, C3 … til T20, og tag tid igen. Den anden runde har lige så mange tegn, men tager alligevel som regel betydeligt længere tid og giver flere fejl. Det er en enkel demonstration, ikke et videnskabeligt eksperiment, men det er præcis det, der sker, når du svarer i en chat mellem hvert afsnit.
Opmærksomhedsrest: hvorfor uafsluttet arbejde bremser dig
Sophie Leroy (2009) tilføjede endnu et lag. Når du går fra en opgave, du ikke er blevet færdig med, til en anden, bliver en del af opmærksomheden »hængende« i den første. Hun kalder det opmærksomhedsrest. I hendes eksperimenter klarede de, der gik videre til noget andet og efterlod arbejde uafsluttet, sig dårligere i den næste opgave end dem, der havde gjort den forrige færdig.
Det forklarer en velkendt følelse: Du svarer på en mail, men i hovedet retter du stadig på præsentationen. Du er ikke helt til stede i nogen af dem. Leroy og Theresa Glomb (2018) viste senere en enkel hjælp: Før en afbrydelse skriver du hurtigt ned, hvor du er nået til, og hvad du skal gøre bagefter (en plan for at genoptage opgaven). Så kan hovedet give slip på opgaven. Flere praktiske teknikker i sådan koncentrerer du dig.
De, der multitasker meget, klarer det dårligere
Eyal Ophir, Clifford Nass og Anthony Wagner (2009) sammenlignede personer, der ofte bruger mange medier på én gang (tv, chat, web, musik), med andre, der næsten aldrig gør det. Resultatet var det modsatte af, hvad man kunne forvente: De, der multitaskede meget med medier, blev mere distraheret af irrelevante stimuli og klarede sig dårligere, ikke bedre, i en test af opgaveskift.
En vigtig nuance: Det var et korrelationsstudie. Det viser ikke, at multitasking skader din koncentrationsevne; det kan også være, at personer, der har sværere ved at koncentrere sig, multitasker mere. Senere studier om emnet gav blandede resultater. Den sikre konklusion er beskeden: At multitaske meget gør dig sandsynligvis ikke til ekspert i multitasking.
Myter og tal, der florerer
Artikler om multitasking elsker iøjnefaldende tal. Her er, hvad der faktisk ligger bag:
| Påstand | Hvor den kommer fra | Vurdering |
|---|---|---|
| »Multitasking koster op til 40 % af produktiviteten« | American Psychological Associations side om omkostningerne ved opgaveskift siger, at David Meyer har udtalt, at selv de korte mentale blokeringer, der opstår, når du skifter opgave, kan koste op til 40 % af den produktive tid. Det er hans skøn, ikke et tal, der blev målt i studiet fra 2001. | En eksperts skøn, ikke en måling |
| »Efter en afbrydelse tager det 23 minutter at fokusere igen« | Gloria Mark fortalte Gallup, at deltagerne i hendes feltstudie (Mark, Gonzalez og Harris, 2005) i gennemsnit vendte tilbage til det afbrudte arbejde efter 23 minutter og 15 sekunder med omkring to andre ting ind imellem. | Tid, til du vender tilbage til opgaven, ikke til du fokuserer igen |
| »Afbrydelser gør arbejdet langsommere« | I et laboratorieeksperiment med 48 deltagere så Mark, Gudith og Klocke (2008), at de, der blev afbrudt, gjorde mailopgaverne færdige hurtigere og uden forskel i kvalitet, men med mere stress, frustration, tidspres og anstrengelse. | Snarere »hurtigere, men stresset« |
| »Kvinder er bedre til multitasking end mænd« | En populær påstand uden solid dokumentation. | Ikke underbygget |
| »Multitasking sænker IQ med 10 point« | Spredes via nyheder i medierne; vi har ikke fundet noget fagfællebedømt studie, der viser det. | Brug det ikke |
Forskningen er enig om, at det har en pris at skifte opgave. Hvor stor den er, afhænger af opgaverne, hvor ofte du skifter, og om du efterlader arbejde uafsluttet. Der findes ikke ét magisk tal.
Hvornår multitasking ikke er et problem
At gøre to ting på én gang er ikke et problem, når mindst én af dem er automatisk og ikke kræver beslutninger:
- gå og tale i telefon, stryge og lytte til en podcast, rydde op til musik,
- instrumental musik under rutinearbejde (sangtekster støder mere sammen med skrivning),
- kort mekanisk arbejde (sortere, kopiere), mens du lytter til noget let.
Problemerne begynder, når begge opgaver kræver sprog, beslutninger eller arbejdshukommelse: skrive en mail under et møde, læse lektier, mens du chatter. Og hvor sikkerheden står på spil, hører mobilen bag rattet ikke til kategorien »ikke et problem«.
6 måder at skifte opgave sjældnere på
- Saml mails og beskeder. I stedet for at tjekke dem hele tiden tager du dig af dem to til fire gange om dagen på faste tidspunkter. Se at samle opgaver i bundter.
- Én blok = én opgave. Vælg én enkelt ting til 25–50 minutter, og start en nedtælling. Sådan organiserer du blokkene: pomodoroteknikken; til længere fokuseret arbejde, dybt arbejde (deep work).
- Skriv ned, hvor du er nået til, før en afbrydelse. Én linje, »næste: skriv afsnittet om priser færdigt«, mindsker opmærksomhedsresten (Leroy og Glomb, 2018).
- Slå notifikationer fra, der ikke kommer fra mennesker. Nyheder, sociale medier og »nogen har liket dit opslag« kan vente.
- Ét enkelt vindue. Luk de faner, der ikke hører til blokken. Det, du ikke ser, kan ikke trække dig væk.
- Mobilen uden for rækkevidde. Ikke med skærmen nedad på bordet, men i et andet rum eller i tasken.
Prøv det nu: én blok, én opgave i CORTEX
CORTEX (gratis for alle) gør »én blok, én opgave« nemt: Fokus med nedtælling (pomodoro 25/5, 50/10 eller en valgfri længde) kører på én enkelt opgave, og hurtig tilføjelse (tasten Q) sender løse idéer til Uden dato, uden at du forlader blokken. Der kører kun én timer ad gangen, så når du skifter til et andet arbejde, bliver den tidligere tid gemt.
Ofte stillede spørgsmål
Er multitasking en myte?
Delvist. Du kan godt lave to automatiske aktiviteter på samme tid, f.eks. gå og tale. Med to krævende opgaver skifter hjernen derimod frem og tilbage i stedet for at arbejde parallelt, og forskningen i opgaveskift (Rubinstein m.fl., 2001; Monsell, 2003) viser, at skiftene har en pris.
Hvor meget tid koster det at skifte opgave?
I laboratoriet koster et skift brøkdele af et sekund, og omkostningen stiger med, hvor kompliceret opgaven er; i virkeligt arbejde lægger tabene sig oven i hinanden med antallet af skift. Det ofte citerede tal »40 %« er et skøn, der tilskrives psykologen David Meyer, og »23 minutter« er den gennemsnitlige tid, før deltagerne vendte tilbage til det afbrudte arbejde i Gloria Marks feltstudie.
Hvad er opmærksomhedsrest?
Opmærksomhedsrest er den del af opmærksomheden, der bliver hængende i en tidligere, uafsluttet opgave, når du går videre til en ny. Sophie Leroy (2009) viste, at den forringer præstationen i den næste opgave. Det hjælper at skrive en kort note med »næste skridt«, før du skifter.
Er kvinder bedre til multitasking?
Der er ingen solide videnskabelige beviser for den udbredte påstand. Resultaterne i forskellige studier varierer og afhænger mere af opgavetypen og af øvelse end af køn.
Hvordan stopper jeg med at multitaske?
Arbejd i blokke med én enkelt opgave og en nedtælling, tag dig af mails og beskeder samlet, slå unødvendige notifikationer fra, og læg mobilen uden for rækkevidde. Skriv løse idéer ned i stedet for at handle med det samme, og notér, hvor du skal fortsætte, før en afbrydelse.
Kilder og videre læsning
- Rubinstein, J. S., Meyer, D. E. & Evans, J. E. (2001). Executive control of cognitive processes in task switching. Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance, 27(4), 763–797
- Monsell, S. (2003). Task switching. Trends in Cognitive Sciences, 7(3), 134–140
- Leroy, S. (2009). Why is it so hard to do my work? The challenge of attention residue when switching between work tasks. Organizational Behavior and Human Decision Processes, 109(2), 168–181
- Leroy, S. & Glomb, T. M. (2018). Tasks interrupted: How anticipating time pressure on resumption of an interrupted task causes attention residue and low performance on interrupting tasks and how a "ready-to-resume" plan mitigates the effects. Organization Science, 29(3), 380–397
- Ophir, E., Nass, C. & Wagner, A. D. (2009). Cognitive control in media multitaskers. PNAS, 106(37), 15583–15587
- Mark, G., Gudith, D. & Klocke, U. (2008). The cost of interrupted work: More speed and stress. CHI 2008
- Mark, G., Gonzalez, V. M. & Harris, J. (2005). No task left behind? Examining the nature of fragmented work. CHI 2005
- Gallup Business Journal (2006). Too many interruptions at work? Interview with Gloria Mark
- American Psychological Association: Multitasking: Switching costs
Start en fokussession på én ting
Vælg en opgave, start timeren, og CORTEX registrerer hvor meget du faktisk arbejder.
Begynd at fokusere