Sådan motiverer du dig selv til at læse, når du virkelig ikke har lyst
Vil du motivere dig selv til at læse, så start med noget lille og konkret: Skriv tre spørgsmål, du vil besvare i dag, læg mobilen i et andet rum, og sæt en timer på 25 minutter. I stedet for at genlæse, så overhør dig selv: Det virker bedre og giver hjernen en hurtigere følelse af fremskridt, så du får lyst til at fortsætte. Herunder: hvorfor det er så svært at komme i gang med at læse, en plan for i dag, de teknikker, der har mest forskning bag sig, og hvad du gør, når der er for meget pensum.
- Det er svært at komme i gang med at læse, fordi belønningen (en eksamen, en karakter) ligger langt væk, og pensum føles stort og uoverskueligt.
- Den bedste start: tre konkrete spørgsmål til i dag, en blok på 25 minutter og mobilen ud af rummet.
- En gennemgang af Dunlosky m.fl. (2013) vurderede at overhøre sig selv og at sprede læsningen ud som de mest nyttige teknikker; understregning og genlæsning blev vurderet som ikke særlig nyttige.
- Studerende, der øvede sig i at genkalde en tekst, huskede den bedre en uge senere end dem, der bare genlæste den (Roediger og Karpicke, 2006).
- At sprede læsningen ud over flere dage giver bedre hukommelse end at bruge den samme tid på én session (Cepeda m.fl., 2006).
Hvorfor du ikke har lyst til at læse (og hvorfor det ikke er dovenskab)
At læse til eksamen har tre egenskaber, som hjernen ikke kan lide: Belønningen ligger langt væk (en eksamen næste måned), opgaven er uklar (»læs historie«), og fremskridtet kan ikke ses med det samme. Over for det står en mobil, der belønner dig på et sekund. Ikke så mærkeligt, at den vinder. Læs mere om, hvorfor vi udskyder ting, i hvorfor jeg udskyder ting.
Den gode nyhed: Alle tre kan ændres. Ryk belønningen tættere på med små mål, gør opgaven tydelig med konkrete spørgsmål, og gør fremskridtet synligt ved at overhøre dig selv og krydse af.
Sådan motiverer du dig selv til at læse: en plan for i dag
- Skriv tre spørgsmål. Ikke »kapitel 4«, men »Hvad udløste Første Verdenskrig? Hvad er fotosyntese? Hvordan differentierer man et produkt?«. Et spørgsmål er et tydeligt mål.
- Mobilen ind i et andet rum. Ikke med skærmen nedad på bordet. Adrian Ward og hans team (2017) fandt, at alene tilstedeværelsen af mobilen på bordet hang sammen med dårligere resultater i opmærksomhedstest; senere eksperimenter bekræftede det ikke altid, men det koster ingenting at flytte mobilen.
- 25 minutter og så en pause. Start en nedtælling, og lov dig selv, at du må stoppe bagefter. Sådan lægger du blokkene til rette: pomodoroteknikken.
- Start med det letteste spørgsmål. En hurtig første sejr får dig i gang.
- Overhør dig selv til sidst. Luk noterne, og besvar de tre spørgsmål ud fra hukommelsen. Skriv det, du ikke kunne, på morgendagens liste.
Studieteknikker, der faktisk virker
John Dunlosky og hans team (2013) gennemgik hundredvis af studier om ti populære læringsteknikker. Sådan vurderede de dem:
| Teknik | Nytte i gennemgangen | Sådan gør du |
|---|---|---|
| Overhør dig selv (genkald fra hukommelsen) | Høj | Spørgsmål, kort, gamle eksamenssæt, forklar det højt uden noter |
| Spredt repetition | Høj | Vend tilbage til det samme stof efter 1, 3 og 7 dage i stedet for det hele på én gang |
| Spørg dig selv »hvorfor« | Moderat | Spørg dig selv ved hver oplysning: »Hvorfor er det sådan?« |
| Blandet øvelse | Moderat | Bland forskellige typer opgaver i stedet for ti ens i træk |
| Resuméer, nøgleord | Lav | Kun nyttigt som supplement |
| Understregning og genlæsning | Lav | Giver en følelse af at kunne det, men hjælper kun lidt på hukommelsen |
Henry Roediger og Jeffrey Karpicke (2006) viste det i et eksperiment: Studerende, der øvede sig i at genkalde en tekst efter at have læst den, huskede den bedre en uge senere end dem, der genlæste den, selv om de følte sig mindre sikre lige efter læsningen. Og Nicholas Cepeda og hans team (2006) samlede hundredvis af eksperimenter: At sprede læsningen ud over flere dage slår at presse den samme tid ind i én session. Vil du have en gamificeret tilgang, så se hvordan du gamificerer dine studier.
Når der er for meget pensum
Et bjerg af pensum lammer. Gør det til små bidder:
- Lav en liste over kapitlerne eller emnerne (f.eks. 20 emner til eksamen).
- Tæl de dage, der er tilbage til eksamen, og træk to fra til repetition.
- Fordel emnerne over dagene; måske »2 emner i dag«.
- Hver dag: nyt stof plus en kort selvtest i gårsdagens.
Pludselig er det ikke længere »læs hele biologien«, men »i dag cellen og fotosyntesen, 3 blokke«. Vil du dele store opgaver op, så se sådan deler du en stor opgave op.
Belønninger og fremskridt, der holder dig i gang
- Kryds af. Hvert besvaret spørgsmål eller hver afsluttet blok er et kryds. Synligt fremskridt motiverer (se ingen motivation til noget).
- En lille belønning med det samme. Efter tre blokke: en gåtur, en snack, et afsnit – besluttet på forhånd og ikke forhandlet.
- Samme tidspunkt, samme sted. Læs hver dag på samme tidspunkt og ved samme skrivebord, så hjernen lærer, at »her læser vi«.
- Ingen skyld. Sprang du en dag over? Tag den op igen i morgen. At bebrejde dig selv forlænger som regel udskydelsen.
Prøv det nu: 3 spørgsmål og 25 minutter
I CORTEX (gratis for alle) trykker du på Q, skriver »Biologi: 3 spørgsmål i dag ~25m« og starter en fokussession på 25 minutter på den opgave. Hver afsluttet opgave giver XP og vises i dit fremskridt: Læsningen bliver et lille spil i stedet for et uendeligt bjerg. Til repetitionen kan du tilføje en daglig vane »Selvtest 10 min«.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan motiverer jeg mig selv til at læse, når jeg ikke har lyst?
Skriv tre konkrete spørgsmål til i dag, læg mobilen i et andet rum, og sæt en timer på 25 minutter, velvidende at du må stoppe bagefter. Start med det letteste spørgsmål. Overhør dig selv ud fra hukommelsen til sidst: Følelsen af fremskridt tager dig videre til den næste blok.
Hvordan holder jeg op med at udskyde og kommer i gang med at læse?
Gør det første skridt bitte lille og konkret (åbn bogen, og skriv tre spørgsmål), læg mobilen væk, og brug en kort timer. Det sværeste er at begynde; en første synlig sejr får dig som regel i gang.
Hvad er den mest effektive måde at læse på?
Ifølge en stor gennemgang (Dunlosky m.fl., 2013) virker selvtest og spredt repetition bedst. Genlæsning og understregning føles produktivt, men hjælper kun lidt på langtidshukommelsen.
Hvor længe bør jeg læse i træk?
For de fleste fungerer 25–50 minutter efterfulgt af en kort pause. Lange maratonsessioner uden pauser er som regel mindre effektive end den samme tid fordelt på flere blokke og flere dage.
Og hvis der er for meget pensum?
Lav en liste over emnerne, tæl de dage, der er tilbage til eksamen, og fordel emnerne over dem, med tid tilovers til repetition. Hver dag: nyt stof plus en kort selvtest i gårsdagens. En lille daglig plan er til at overskue; et bjerg er ikke.
Kilder og videre læsning
- Dunlosky, J. et al. (2013). Improving students’ learning with effective learning techniques. Psychological Science in the Public Interest, 14(1), 4–58
- Roediger, H. L. & Karpicke, J. D. (2006). Test-enhanced learning: Taking memory tests improves long-term retention. Psychological Science, 17(3), 249–255
- Cepeda, N. J. et al. (2006). Distributed practice in verbal recall tasks: A review and quantitative synthesis. Psychological Bulletin, 132(3), 354–380
- Ward, A. F. et al. (2017). Brain drain: The mere presence of one’s own smartphone reduces available cognitive capacity. Journal of the Association for Consumer Research, 2(2), 140–154
Lav en lille studieplan
Start med en studieskabelon, og tilpas opgaverne og læseblokkene til dit eget skema.
Lav min studieplan