Sådan forebygger du udbrændthed: advarselstegnene og syv trin, mens der stadig er tid
Den bedste måde at forebygge udbrændthed på er tidligt at lægge mærke til de første tegn (en træthed, der ikke går over, heller ikke efter weekenden, en voksende kynisme og følelsen af, at dit arbejde ikke nytter noget) og begynde at mindske belastningen i stedet for at presse mere på: mindre igangværende arbejde, en fast afslutning på dagen, planlagt restitution og en ærlig samtale om det, der slider på dig i arbejdet. Verdenssundhedsorganisationen WHO beskriver udbrændthed (burnout) som resultatet af kronisk stress på arbejdet, der ikke er blevet håndteret med succes. Forskningen viser, at det, der vejer tungest, er misforholdet mellem dig og dit arbejde, ikke kun antallet af timer.
- WHO beskriver udbrændthed som et arbejdsrelateret fænomen, der følger af kronisk arbejdsstress; den klassificeres ikke som en sygdom (ICD-11, 2019).
- Den har tre dele: udmattelse, distance og kynisme over for arbejdet og følelsen af ikke at udrette noget (Maslach og Leiter, 2016).
- Den vokser inden for seks områder: arbejdsbyrde, kontrol, anerkendelse, fællesskab, retfærdighed og værdier.
- De, der kobler mentalt af fra arbejdet i fritiden, er mindre udmattede og sover bedre (Wendsche og Lohmann-Haislah, 2017).
- Forebyggelse virker bedst, når den kombinerer ændringer hos personen og i arbejdet og gentages over tid (Awa m.fl., 2010).
Hvad udbrændthed er
Verdenssundhedsorganisationen tog udbrændthed (burnout) med i den internationale sygdomsklassifikation (ICD-11) som et arbejdsrelateret fænomen, ikke som en sygdom i sig selv. Den beskrives som resultatet af kronisk arbejdsstress, der ikke er blevet håndteret med succes, med tre kendetegn: udmattelse, mental distance eller kynisme over for dit arbejde og nedsat faglig effektivitet.
Christina Maslach og Michael Leiter, der har forsket i udbrændthed i årtier, understreger, at det ikke er en individuel svaghed. Udbrændthed opstår af et misforhold mellem en person og personens arbejde, og derfor løser en ferie alene ikke problemet, hvis du vender tilbage til de samme omgivelser.
Advarselstegn, du skal være opmærksom på
Udbrændthed kommer ikke fra den ene dag til den anden. Disse tegn stiller ingen diagnose alene, men hvis flere af dem varer ved i uger, er det klogt at sænke tempoet:
- En træthed, som weekenden ikke fikser. Mandag morgen føler du dig lige så udkørt som fredag aften.
- Kynisme. Mennesker og opgaver, du før gik op i, begynder at irritere dig. Du tager dig selv i at tænke: »Det er også lige meget.«
- Følelsen af, at intet virker. Du gør mere og mere, men føler, at resultaterne bliver dårligere og dårligere.
- Arbejdet i hovedet om aftenen. Du kan ikke koble af; tankerne kredser om arbejdet, selv i sengen.
- Det, der før gav dig energi, forsvinder. Du udskyder træning, venner og hobbyer, fordi der »ikke er tid lige nu«.
Seks områder, hvor udbrændthed begynder
Maslach og Leiter (2016) beskriver seks områder, hvor et misforhold mellem person og arbejde fører til udbrændthed. Gå dem igennem, og markér, hvor det skurrer mest: Det er der, du skal begynde.
- Arbejdsbyrde: Der er systematisk mere, end der kan klares, og ingen tid til restitution.
- Kontrol: Du kan ikke påvirke, hvordan eller hvornår du udfører dit arbejde.
- Anerkendelse: Din indsats bliver hverken anerkendt i lønnen eller med ord.
- Fællesskab: Der mangler støtte fra kollegerne, eller relationerne er anspændte.
- Retfærdighed: Regler og belønninger føles uretfærdige.
- Værdier: Du gør ting, som du inderst inde ikke står inde for.
Syv trin til at forebygge udbrændthed
- Mål din belastning. Skriv i en uge ned, hvor mange timer du arbejder, og hvor mange ting du har gang i på én gang. Skøn efter hukommelsen er som regel mildere end virkeligheden.
- Begræns det igangværende arbejde. Færre projekter på én gang betyder færre skift mellem opgaver og flere ting, der bliver færdige. Genforhandl, eller sig nej til det, der ikke er plads til (når alt bliver for meget).
- Sæt en fast afslutning på din dag. Et kort ritual, der lukker arbejdet ned, hjælper dig med at koble af (afslutningsritual). I metaanalysen af Wendsche og Lohmann-Haislah (2017) hang det at koble af sammen med mindre udmattelse og bedre søvn.
- Planlæg restitution, som var det et møde. Sæt træning, venner og hobbyer i kalenderen før arbejdet. Det, der ikke står i kalenderen, er det første, der ryger i en hård uge.
- Tal om det, der slider på dig. Med din leder, dine kunder eller dine kolleger. Vær konkret: Hvad er overbelastet, og hvad skal ændres? Udbrændthed afhænger i høj grad af omgivelserne.
- Beskyt søvnen og bevægelsen. De er ikke belønninger for udført arbejde: De er det fundament, som belastningen ikke kan bæres uden.
- Kig tilbage én gang om ugen. Fem minutter: Hvor meget energi har jeg haft, hvad tog den, hvad gav den, og hvad vil jeg give slip på næste uge? Du ser tendensen, før den bliver et problem.
En gennemgang af forebyggende programmer (Awa m.fl., 2010) fandt, at de fleste mindskede udbrændtheden, men at effekten aftog med tiden uden opfølgningssessioner, og at den holdt længere, når ændringerne gjaldt både personen og arbejdspladsen. Forebyggelse er ikke en engangsindsats; det er en vane.
Hvornår du skal søge professionel hjælp
Kontakt din egen læge, en psykolog eller en terapeut, hvis udmattelsen varer i uger og ikke bliver bedre efter hvile, hvis du længe har sovet dårligt, hvis intet føles rart, eller hvis der kommer fysiske symptomer til. Lignende symptomer kan også skyldes en depression eller noget andet, som en fagperson skal behandle.
Er du selvstændig, og er der ingen, der holder øje med din arbejdsbyrde for dig, hjælper det med faste arbejdstider og et realistisk billede af, hvor mange timers fokuseret arbejde du kan klare om dagen.
Prøv det nu i CORTEX
I CORTEX (gratis for alle) kan du hver dag registrere søvn, bevægelse og energi i modulet Energi, uden point, kun for din egen skyld. Den ugentlige gennemgang under Fremskridt viser dig, hvor din tid er blevet af, og stiller dig to spørgsmål til den kommende uge. Skabelonen »Kobl af om aftenen« (Mere → Skabeloner) hjælper dig med at sætte en fast afslutning på dagen, og når du har brug for at sænke tempoet i øjeblikket, har modulet Ro vejrtrækningsøvelser. Har du allerede en konto, kan du åbne din ugentlige gennemgang.

Ofte stillede spørgsmål
Hvordan kan jeg forebygge udbrændthed?
Vær opmærksom på de første tegn, og mindsk belastningen: Begræns det igangværende arbejde, sæt en fast afslutning på din dag, planlæg restitution, som var det et møde, tal om det, der slider på dig, beskyt søvnen og bevægelsen, og kig tilbage én gang om ugen for at se, hvor meget energi du har haft.
Hvad er de første tegn på udbrændthed?
Det mest almindelige er en træthed, som weekenden ikke fikser, en voksende kynisme over for arbejdet og menneskene og følelsen af ikke at udrette noget. Ofte kommer det til, at du ikke kan koble af, og at du dropper det, der før gav dig energi. Alene er de ikke en diagnose: Kontakt en læge, hvis du har det svært.
Er udbrændthed en sygdom?
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen nej: I ICD-11 beskrives udbrændthed som et arbejdsrelateret fænomen, der følger af kronisk arbejdsstress. Alligevel kan en depression give lignende symptomer, så det er klogt at få det undersøgt.
Kurerer en ferie udbrændthed?
På kort sigt hjælper den; på lang sigt er den ikke nok alene. Når du vender tilbage til de samme omgivelser, kommer udmattelsen som regel igen. Ferien hjælper mere, hvis du også ændrer arbejdsbyrden, dine arbejdstider eller det, der slider mest på dig.
Hvad gør jeg, hvis jeg har det meget dårligt?
Kontakt din egen læge eller en psykolog så hurtigt som muligt. Har du det så dårligt, at du ikke ved, hvordan du skal komme videre, eller tænker du på at gøre skade på dig selv, så ring til Livslinien på 70 201 201 (alle dage kl. 9–05, anonymt); ved akut fare, ring 112. Uden for Danmark finder du dit lands hjælpelinje på findahelpline.com.
Kilder og videre læsning
- World Health Organization (2019): Burn-out an “occupational phenomenon”: International Classification of Diseases
- Maslach, C. & Leiter, M. P. (2016): Understanding the burnout experience: recent research and its implications for psychiatry – World Psychiatry
- Wendsche, J. & Lohmann-Haislah, A. (2017): A meta-analysis on antecedents and outcomes of detachment from work – Frontiers in Psychology
- Awa, W. L., Plaumann, M. & Walter, U. (2010): Burnout prevention: A review of intervention programs – Patient Education and Counseling
Tag en kort vejrtrækningspause
I Ro finder du guidede vejrtrækningsøvelser, en meditationstimer og beroligende lyde.
Prøv en vejrtrækningspause